Der er vist ingen uenighed om, at det er enormt krænkende og skræmmende at opleve indbrud. Tanken om at et, eller flere, fremmede mennesker har været i hjemmet, mens man ikke er hjemme, sætter sig i en som et stort traume. Dette er også en af grundene til, at mange ofte panikker, når de opdager, at de har haft indbrud. Selvom det kan være overvældende, er det dog vigtigt, at man forsøger at forholde sig i ro, så man kan foretage de nødvendige steps. Læs med herunder, hvor du får en liste over 3 ting, du skal gøre, når du har haft indbrud.
Rør ikke ved gerningsstedet
Når du har haft indbrud i din bolig, er det vigtigt, at du ikke røre ved noget. Dit hjem er nu et midlertidigt gerningssted, der kan indeholde altafgørende spor, der kan hjælpe politiet i deres søgning efter gerningsmanden. Måske er du så heldig, at gerningsmanden har efterladt fingeraftryk, eller andre beviser, der skal bibeholdes. Begynder du at rydde op i hjemmet, kan vigtige spor blive ødelagt, og gerningsmanden kan i værste tilfælde gå på fri fod. Selvom det er ubehageligt, skal du altså lade alting ligge og forholde dig i ro.
Kontakt politiet & indgiv rapport
Når du er faldet til ro, og har dannet en ide om, hvad der er blevet stjålet, skal du kontakte politiet og indgive rapport. Det danske politi tager indbrud ganske alvorligt, og du kan derfor regne med, at de vil tage sagen seriøst – uanset hvad gerningsmanden har snuppet med sig. Jo hurtigere du kontakter politiet efter indbruddet, jo hurtigere kan sagen komme videre i systemet og forhåbentlig blive opklaret. Måske er du langt fra den eneste, der har haft besøg af et par indbrudstyve for nyligt!
Kontakt dit forsikringsselskab
Sidst, men bestemt ikke mindst, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Har du en indboforsikring hos et forsikringsselskab, vil denne formegentlig dække dine bestjålede ting. Forsikringsselskabet kan hjælpe dig på vej med alt det praktiske i forhold til en indbrudssag. Har du ikke en indboforsikring i forvejen, er det vigtigt, at du får en hurtigst muligt. Når man tegner forsikring, glemmer mange, at indbrud er en reel mulighed, og de glemmer derfor at dække det. Det er dog vigtigt, at man har en god indboforsikring, der også gælder ved indbrud! Bare rolig, du kan sagtens finde en billig forsikring, der dækker dette.