Select Page

Fashion udvikler sig hele tiden. Man forsøger at provokere, nytænke og inspirere med fashion. Derfor kan der også være kæmpe forskel på moden fra 2010 blot til i dag, år 2020. Vi vil tage et tilbageblik på moden over de seneste 10 år. Der vil blive præsenteret designere såsom Acne Studios, Gucci, Marc Jacobs, Dior og mange flere.

Hvilke farver og tryk så vi?

I 2015 så vi en meget usædvanlig farve indenfor mode. Nemlig pink. Den pink farve blev præsenteret af store idoler, som eksempelvis Harry Styles og sås i kollektioner af store brand som Acne Studios og Gucci. Farven pink har meget symbolsk at sige, da den symboliserer omsorg, medfølelse og kærlighed, hvilket antageligvis er det disse designere har ønsket at præsentere gennem deres kollektioner.

Man så tilmed meget til t-shirts, kjoler og tasker med tekstprint på. Det var tekst, der havde en mening og et budskab. Eksempelvis designede Stella McCartney en kjole med teksten: ”Thanks girls” i år 2018 og Dior havde en t-shirt med teksten: ”We should all be feminists” i år 2017. Tekster der ikke blot havde et budskab, men som relaterede sig meget til den store samfundsdebat omkring feminisme, der var aktuel på netop dette tidspunkt. Her så man også mindre brands, der lavede t-shirt der hædrede kvindekroppen, ved at printe den nøgen på t-shirts. Mange brands var inspireret af denne trend, eksempelvis Gucci, Marc Jacobs, Alexander Wang og NA-KD.

Bæltetasken

Bæltetasken fik også fokus igen i dette årti. Bæltetasken har ellers været noget man gjorde meget grin med og man havde næppe set denne accessoires blive kombineret med brands som Gucci og Louis Vittion. Om ikke andet var det, det der skete. Bæltetasken fik sig også noget af en make-over med farver, kvaliteter og andre detaljer. Dette gjorde bæltetasken både klædelig, feminin og særdeles eftertragtet.

0/50 ratings